tirsdag den 27. november 2012

Klatkager

Man kan betragte dette indlæg, som en lille opfølgning på det sidste indlæg omkring risengrød. For hvis man har en lille rest af sin morgen eller for den sags skyld aftengrød tilbage, er klatkager det oplagte valg! Her er én måde at gøre det på.


Klatkager 
- Resten af din grød ca. 1/4 eller lidt mere
- 2-3 spsk hvedemel
- 2 æg
- en 1/2 tsk vaniljepulver fra urtekram eller kornene fra en halv vaniljestang
- skal fra en 1/2 citron eller appelsin
- 2 spsk sukker

Rør æg og hvedemel i grøden og kom derefter vaniljekorn, sukker og citron-/appelsinskal i den "tykkeflydende" grød. Hvis man vil have den lidt mere luftig, kan man røre æggene luftig sammen inden den forsigtig vendes i grøden med sukker, vanilje og citron-/appelsinskal. Steg klatkager ligesom du ville stege pandekager, det vil sige en varm pande med lidt smør og til de er gyldne på begge sider. Nyd dem med lidt syltetøj eller tørrede frugt såsom abrikos, dadler eller figner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar