søndag den 26. august 2012

Byens bedste blomkålsmos

Det er sundt, billigt at lave og så smager det top-godt. Det er selvfølgelig byens bedste blomkålsmos jeg mener. Jeg har aldrig været den helt store kartoffelmos-fan, men denne mos overgår de gule rodfrugter gange ti. Blomkålsmosen går perfekt sammen med en ovnbagt kylling med friske krydderurter (rosmarin, timian mm.) & citron eller et godt stykke fisk. 


Byens bedste blomkålsmos
- 1 stort blomkål
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- olivenolie
- salt og peber
- frisk timian 
- grøntsagsbouillon

Tænd ovnen på 220 grader og find en bageplade med et stykke bagepapir frem. Skær blomkålen i små stykker og derefter løget i skiver. Fordel blomkålen, løget og 2 fed hvidløg på bagepladen og bag det i ovnen til det hele bliver let gyldent. Det tager omkring 15 minutter. Når blomkålen er færdig kommes det hele ned i en blender og blendes med salt, peber, frisk timian og en lille smule grøntsagsbouillon + en lille sjat god ekstraolivenolie. Det hele blendes til en skøn mos og serveres med det samme.

ps. et lille billede af en ret med den gode mos 
Ovngrillet kylling med krydderurter, gremolata og blomkålsmos mhm! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar