mandag den 5. marts 2012

Grøn smoothie: spinat, æble og kanel

Lige for tiden prøver jeg, at fange hver eneste lille solstråle jeg kan og jeg er sikkert ikke den eneste der syntes, at jeg trænger til det. Begynder at få lidt fine forårsfornemmelser! Så i dag kastede jeg mig ud i en smoothie der kunne booste mit forårshumør lidt ekstra. I denne omgang blev ingredienserne bla. spinat, æble og kanel mmhmmm... og det var fortryllende!


Grøn smoothie: spinat, æble og kanel

- en lille håndfuld frossen spinat
- en halv frossen banan
- en lille håndfuld frosne æblebåde (friske kan helt sikkert også bruges, men vi havde lidt til overs fra haven i sommer, som vi havde frosset ned)
- 2 udstenede dadler
- 1/2 tsk kanel (kan erstattes med vanilje eller lakrids, hvis man syntes kanel er noget hulens halløj som min søster)
- 2 spsk skyr
- en halv kop skummetmælk/soyamælk/mandelmælk


Blend alle ingredienserne sammen i en blender og se dem blive forvandlet til den smukkeste mintgrønne forårsfarve. Den satte i hvertfald fut i mine forårsfornemmelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar