Hvis man er stor fan af nutella, skal man helt sikkert prøve denne opskrift til forveksling! Sund er den ikke, men mega god, specielt til nybagte boller! Smagen er fabelagtig og smelter på tungen med en mørkere chokoladesmag end den originale mums! Hvis man ikke kan tåle hasselnødder kan man også sagtens bruge mandler.
Hjemmerørt nutella
150 g mørk chokolade 70% kako
50 g lys flødechokolade
3/4 dl sødmælk
1 1/2 dl piskefløde
30 g sukker
1/2 tsk vaniljesukker
50 g ristede fintblendede hasselnøddekerner
75 g smør
Hak den lyse og mørke chokolade fint og kom det i en skål. Bring sødmælk, piskefløde og vaniljesukker i kog i en gryde. Tag blandningen af blusset og hæld den langsomt over chokoladen. Rør forsigtet rundt i midten af mssen, indtil den bliver elastisk og glansfuld. Tilsæt smørret i små stykker, når chokoladen er smeltet og blandningen homogen.
Rist hasselnødderne på panden og blend dem (eller hak meget fint). Kom dem ned i chokoladeblandningen og pisk kraftigt massen sammen et minuts tid med et piskeris, eller endnu bedre en stavblender.
Hæld den i et stort glas og lad den stå og sætte sig i stuetemperatur. Smørpålægget opbevares i køleskabet
Det kan gøres nemmere:
SvarSlet30 g hasselnødder
100 g mørk chokolade
1 dl flødeskum.
Hank nødderne og chokoladen groft. Rist nødderne på en middelvarm pande. Tag panden af og vent til at den er kølet lidt af. Hæld fløden på og vent i nogle sekunder. Kom hokoladen på og rør hurtigt sammen. Hæld det i en skål til afkøling og sæt den ind i køleskabet til den er mere fast.
Mvh
Mathias :)
Tak for opskriften Mathias,
SvarSletDen er garanteret også god, og ikke mindst lidt lettere. Jeg har dog været stor fan af overstående opskrift i lang tid!
mvh
Camilla