tirsdag den 3. maj 2011

så simpelt er surdej!

Jeg elsker at bage, og hvis der er noget der smager skønt, så er det surdejsbrød. Det er dejligt simpelt at lave en surdej, alt den kræver er en god opvækst, lidt mad engang i mellem og ellers er det bare masser af kærlighed! Jeg elsker surdejsbrøds syrlige krumme, seje skorpe og store lufthuller.

Min surdej er altid en blanding af hvede og rugmel, brødet bliver derme lidt grovere. Groft brød holder sig faktisk ofte også længere.

Surdej
- 1 dl rugmel
- 1 dl hvedemel
- 2 dl vand

Find et lufttæt glas frem, bland melet og vandet og rør den til en meget våd dej. Så skal man bare være tålmodig og lad dejen stå fremme uden låg på køkkenbordet eller et andet lunt sted i ca. 12 timer eller til næste dag. Dejen får lov til at samle bakterier og det er dét der får den til at gære.

Fodring af surdej
- 0,5 dl rugmel
- 0,5 dl hvedemel
- 1 dl vand

Så skal den ellers fodres en gang om dagen i ca. 5 dage, indtil dejen har fået store luftbobler og har dannet en let skorpe. Når dejen er blevet fodret et par gange og den dufter surt - er den klar til brug. Når du ikke bruger din surdej kan du opbevarer den i køleskabet, hvis du bare husker at fodre den ca. hver 14 dag. Rigtig god fornøjelse med surdejsbageriet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar